Hvad er jern mangel?
Det at mangle jern i kroppen kan føre til flere forskellige uønskede konsekvenser. Her kan b.la. være tale om nedsatte funktionsevner og i værste fald øget risiko for diverse sygdomstilstande.
Jernmangel konstateres, hvis kroppen ikke har nok jern i sine jerndepoter. Diagnosen stilles ved hjælp af en blodprøve, som er med til at give svar på, om kroppen mangler bestemte former for mineraler eller har et for lavt niveau af samme.
Jernmangel kan føre til nedsat evne i forbindelse med kroppens funktionssystem, der fører ilt rundt i blodet og fra og til musklerne samt nedsat et antioxidativt forsvar. I særlige tilfælde kan jernmangel resultere i forsinket psykisk og motorisk udvikling hos børn samt indlæringsvanskeligheder hos yngre kvinder.
Symptomer på jernmangel
Der findes en række symptomer på jernmangel med ledsagende blodmangel:
- Træthed
- Nedsat fysisk ydeevne
- Svimmelhed
- Hovedpine
- Susen for ørerne
- Hjertebanken
- Åndenød
Disse symptomer hænger oftest sammen med ledsagende blodmangel. Akut jernmangel hænder regelmæssigt i forbindelse med blodmangel, som kan opstå af forskellige årsager.
For kvinder er menstruationen en reel årsag til jernmangel, da kroppen mister store mængder jern herved.
Hvordan behandles jernmangel?
Behandling af jernmangel sker ved at øge hæmoglobin-værdien samt ferritinen i blodet. Indtagelse af C-vitamin sammen med jerntilskud anbefales som behandlingsform.
Dette kan med fordel være i form af et glas appelsinjuice el.lign… C-vitamin hjælper nemlig kroppen med at optage jern, hvorfor det er en god og nem løsning. I særlige tilfælde kan en læge vælge at give jern som injektion direkte ind i blodet, men denne løsning er ofte en sidste udvej, der ikke vælges først.
Jernmangel er farligt i længden, men hvis der rettes op på den i tide, vil skaderne ofte være ikke eksisterende eller minimale. Det er altid en god idé at være opmærksom på, om du får jern nok i din kost.