Gelé royal kaldes også for dronningegelé og er betegnelsen for den næring, som arbejdsbierne fodrer de små bier med, så de kan blive til store dronningebier. Dronningebierne lever flere år sammenlignet med arbejdsbierne, som blot lever et par måneder, så der er derfor tale om en helt særlig ingrediens.
Mange er derfor blevet særligt interesserede i gelé royal, da det må være et særligt stof, når det kan få den enkelte bilarve til at blive så meget større og mere levedygtig end de andre. Hos Bidro har vi udnyttet ingredienserne i Gelé royal i vores produkter samt tilføjet ekstra vitaminer og mineraler. Men du kan også få gelé royal i hel ren form, hvis du ønsker det.
GELÉ ROYAL I ÅRHUNDREDER
Biernes ingrediens er langt fra en ny opdagelse. Faktisk er gelé royal beskrevet i bøger, der er tæt på 2000 år gamle. Det var i Østen og det gamle Kina, at man første gang opdagede og begyndte at benytte gelé royal. I dag bliver gelé royal udvundet af biavlere, som opsætter et bistade med kunstrigt fremstillede dronningelarver. Arbejdsbierne fodrer larverne, som så bliver fjernet efter cirka tre dage, så biavlerne kan høste den rene gelé royal. Det er et stort arbejde, for hver biflok producerer kun omkring 500 gram på en sæson.